
FO-Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Århus C
Tlf.: 87 46 45 00
www.fo-aarhus.dk
Virksomheder kan gratis få en FVU-lærer ud på arbejdspladsen til at undervise kortuddannet personale i dansk eller matematik.
FVU på virksomheder kan være et supplement til den generelle kompetenceudvikling i virksomheden. Formålet er at støtte både danske og fremmedsprogede medarbejderes mulighed for at deltage mere aktivt i det daglige samarbejde og det sociale liv på arbejdspladsen, og dermed øge deres mulighed for at fastholde arbejdet.
Vores erfaring siger os, at det er en god idé at inddrage en tillidsrepræsentant eller en personaleansvarlig fra virksomheden i arbejdet med at sætte et FVU-forløb på virksomheden i gang.
Den første kontakt til de interesserede medarbejdere sker typisk gennem tillidsrepræsentanten.
FO-Aarhus tester alle interesserede, for at finde
det rette niveau for deltagerne. Testen tager cirka to timer, og
foregår på arbejdspladsen.
Læreren kan tage højde for forskelle i deltagernes niveau, især i
forbindelse med hjemmeopgaver.
Et FVU-forløb kan f.eks. strækker sig over 10
uger. Der kan f.eks. være undervisning i seks timer om ugen,
og deltagerne skal regne med at bruge cirka en time om ugen på
hjemmearbejde.
Undervisningen foregår på virksomheden
FVU er gratis for både virksomhed og
deltagere.
Deltagerne kan søge støtte via SVU (Statens
Voksenuddannelsesstøtte) for de timer, de får undervisning under
FVU.
Læs mere om reglerne for SVU til FVU på www.svu.dk
Læs om
FVU-team Storkøbenhavn her.